torsdag den 3. september 2015

Små Gulerodskager {bløde og fulde af god smag!}


Opskriften til disse små gulerodskager, påstår at de er uimodståelige... Og jeg må indrømme at det er sandt!
Disse små kager er fulde af god smag, med et lækkert snert af krydderier (dette skyldes mest siruppen og kanel'et).

De små herlige stammer fra denne opskrift: Amy's Healthy Baking - Carrot Cake Oatmeal Cookies

Til 14 styk:
100 g. havregryn
90 g. mel
1½ tsk bagepulver
1½ tsk kanel
1/8 tsk salt
2 spsk olie (jeg brugte rapsolie, men opskriften anbefaler kokos)
1 æg
1 tsk vanilje
120 ml. sirup
68 g. revet gulerod

Sådan gør du:
Bland først de tørre ingredienser sammen: havregryn, mel, bagepulver, kanel og salt, i en skål for sig.
Dernæst blander du i en anden skål olie, æg og vanilje sammen. Når det er blandet skal du gøre siruppen i, og sikre at det hele er rørt ud.
Nu er det blot at blande de tørre ingredienser i de våde, lidt efter lidt.

{Så anbefaler Amy at du lader dejen køle 30 min. inden de bliver bagt, desværre var min tålmodighed ikke så stor, så jeg bagte dem med det samme, og resultatet blev ikke så ringe endda..}

Med to skeer former du nu 14 småkager, alt efter hvilken størrelse du ønsker. 

De skal bages i cirka 12-15 minutter ved 160.

Tilbage er nu bare at nyde resultatet ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar