onsdag den 14. august 2013

S'mores Brownie Pie {Brownie med Skumfidus}



Digstive kiks - ja tak! Brownie - ja tak! Skumfidus - nu hvor det er sommer, ja tak! Så hvorfor ikke prøve en kombination af de tre ting?

I det store USA laver man tit en kombi af kiks, skumfidus og chokolade - hvilket kaldes S'mores.

Denne tærte udspringer af denne kombination.

Det er en lækker og nem tærte at lave. Dog skal man vær forberedt på nogle meget klisteret skumfiduser! Vær derfor varsom når du skærer kagen ud!

Opskriften er fundet på: http://sallysbakingaddiction.com/2013/05/06/smores-brownie-pie/

{In English: you can find the recipe on this webpage :)}

Ved omregning fra cups til dl: 1 cup = 2½ dl.

Bund:

12 digstive kiks
6 spsk smør
1/3 cup sukker

Brownie:

10 spsk. smør
1 1/4 cup sukker
3/4 cup + 2 spsk. kakao
1/4 tsk. salt
1/2 tsk. vanilje
2 æg
1/2 cup mel
25 skumfiduser {eller bare til tærten er dækket}

Vejledning:

Start med at opvarme ovnen til 165 grader

Lav bunden: knus kiksene i en blender og bland det med smør og sukker. Tryk massen ud i en tærteform og stil formen til side.


Smelt smør, sukker, kakao og salt i en gryde. Lad det smelte indtil det er glimter - lad det endelig ikke blive for varmt!

Bland vanilje i og bland et æg af gangen i blandingen. Tilsæt derefter mel og rør indtil dejen er godt blandet.

Hæld dejen over i tærteformen og bag tærten i 28 min.




Efter 28 min, lægger du skumfiduserne over tærte og sætter den ind i ovnen igen. Hold øje med tærten, da skumfiduser brændt på ikke smager godt! Det kan tage mellem 1-5 min før skumfiduserne er tilpas gyldne.

Når skumfiduserne er gyldne, tages tærten ud og køles af inden den serveres.

Tærten går usædvanlig godt med kaffe, da den er lidt sød.

God fornøjelse!

3 kommentarer: