lørdag den 26. april 2014

Madscones {fordi man aldrig kan få nok scones..}

Kender du den der følelse af, at et måltid lige ville være helt perfekt med et stykke lækkert hjemmebagt brød til? Eller den der nydelse ved at tage dit brød og lige samle det sidst suppe eller sovs op?

Hvis du kender det dette, skal du næsten prøve denne opskrift på lækre madscones, der er pikante med smagen af forårsløg og Serrano skinke. {Hvis du ikke kender til det, bør du stadigvæk prøve opskriften ;)}

Jeg er og bliver nok altid den type pige, som bare elsker at spise brød.. Så når jeg finder en ny opskrift og får et godt resultat, er det da værd at dele ;)

Og ja, man kan jo altid spise brød til..

Det skal lige bemærkes at brødet skal i fryseren i 30 min. inden det bages. Så tjek lige at du har plads, inden du går i gang..

Opskriften følger stort set opskriften fra:
Kitchenconfidante: savory-scones

Der skal bruges:
275 g. mel
 
2 spsk. sukker
1 spsk. bagepulver
1 tsk. salt
100 g. margarine
2 æg
1,6 dl. A38
1 pk. Serrano skinke
3-4 forårsløg
{For oste elsker, kan man strø lidt parmesan over brødet til sidst.}

Sådan gør du:

Først blander du alle de tørre ingredienser sammen i en skål. Altså mel, sukker, bagepulver og salt.

Derefter skærer du margarinen i stykker og fordeler det i skålen. "Ælt" margarinen ind i melet, så du ender med at have masser af krummer.

Pisk æggene let og hæld A38 i. Hæld denne blanding i skålen med mel og bland let.

Hak forårsløggene og skær Serrano skinken i stykker og tilsæt det blandingen. Dejen vil generelt være klisteret.

Drys lidt mel ud på dit køkkenbord og ælt dejen indtil, skinken og forårsløggene er blandet ind i dejen.

Rul den ud til en rektangel og skær trekanter ud, eller hver en anden ønskelig form :)


Placerer sconesene i fryseren i ca. 30 min. Imens kan du tænde ovnen på 200 grader.

De kære scones skal bage i ca. 20 min. eller indtil de er gyldne.

God fornøjelse!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar