lørdag den 31. august 2013

Chokolade & Squash Muffins {med Peanut butter}


Tiden nærmere sig til at jeg for tre måneder rejser ud mod horisonten og vil derfor ikke være nær så aktiv på denne blog som jeg tidligere har været.

Men! Det betyder også at I ikke skal snydes for en sidste opskrift, som jeg har været så heldig at prøve af og dele med mine venner til en "Farvel/Gensyn fest". {Bød dog også på lidt andre godter..}

Kombinationen lyder usædvanlig, men lad dig ikke narre! Squashen gør kagerne bløde og svampeagtige {lyder det ikke lækkert?}

Da jeg er en STOR FAN af peanut butter er det fantastisk at kunne dele denne opskrift, da folk måske bedre kan forstå hvorfor jeg så godt kan lide det.. Eller måske selv blive omvendt..

Der er en smule arbejde i disse muffins, men riv squashen og hak chokoladen på forhånd, og det hele vil gå lidt nemmere :)

God fornøjelse!

Opskrift til ca. 12 muffins

Grunddej:
2,5 dl. mel
1 dl. kakao
2½ tsk. bagepulver
½ tsk. salt
1,25 dl. olie
0,6 dl. mælk
1,25 dl. sukker
0,6 dl. brun farin
1 tsk. vaniljesukker
1 æg
2,5 dl. revet squash
1,25 dl. hakket chokolade

Drys:
1 dl. mel
1 dl. brun farin
50 g. blødt smør
3 spsk. peanut butter
1,25 dl. hakket chokolade

Vejledning:

Tænd ovnen på 180 grader

Bland mel, kakao, bagepulver og salt sammen i en skål og sæt den til siden.

I en anden skål bland olie, mælk, sukker, brun farin, vaniljesukker, æg og squash sammen.

Hæld derefter de tørre ingredienser over i de våde og rør blandingen sammen. {Bland ikke for hårdt!} Tilsæt til sidst noget af den hakkede chokolade.

Til at lave drysset skal mel, brun farin, smør, peanut butter og chokolade blandes sammen i en skål. Rør det sammen indtil det danner smuldre.

Forbedre 12 små muffinsforme og hæld en smule dej i bunden. Kom derefter en skefuld smuldre i hver form og dæk derefter til med dejen. Til allersidst drysses der med smuldret over hver muffin.

{Det kan være svært at få dejen til at slå til. Er der ikke nok dej, giv blot muffins med et enkelt lag lidt mindre i ovnen. De smager ikke mindre godt fordi de kun er i et lag.. }

Bag kagerne ca. i 15-20 min.


Nyd dem!

Oprindelige opskrift:
http://www.tastesoflizzyt.com/2013/08/06/reeses-chocolate-zucchini-muffins/

Regner med at vende stærkt tilbage til december!
Følg evt. mit eventyr i Liberia som volontør på:
http://mettepaatur.wordpress.com/

onsdag den 21. august 2013

Chokoladekage med Twix {Uden æg}



Prikken over i'et? Ja, det må Twix'en siges at gøre på denne chokoladekage!

Kagen her lægger op til en ekstra smagsoplevelse i forhold til den traditionelle chokoladekage, og det er uden at det bliver ekstra svært ;)

Udadtil kan den virke ret flad, når den er færdig, men lad dig ikke narre!

Opskriften lægger op til at man kan pynte den med hvilken som helst slags chokolade man elsker.. Så sæt dit eget prik og i'et..

Opskriften er fundet på: http://twin-food.dk/chokoladekage-ugen-aeg-med-twix/

Til en springform:

200 g. mel
30 g. kakao
1 tsk. bagepulver
200 g. sukker
½ tsk. salt
1 tsk. vaniljesukker
5 spsk. olie
250 ml. mælk {kan erstattes af vand}
2-3 pakker Twix

Instruktioner:

Tænd ovnen på 175 grader

Pisk olie og mælk sammen. Tilsæt sukker, vaniljesukker, bagepulver, salt og kakao.

Tilsæt mel langsomt, og rør det godt sammen.

Smør en springform og hæld dejen i. Knus Twix-barene og drys det over kagen.
 


Hele herligheden skal bage i ca. 25-35 min. Indtil den synes fast.

God fornøjelse!

onsdag den 14. august 2013

S'mores Brownie Pie {Brownie med Skumfidus}



Digstive kiks - ja tak! Brownie - ja tak! Skumfidus - nu hvor det er sommer, ja tak! Så hvorfor ikke prøve en kombination af de tre ting?

I det store USA laver man tit en kombi af kiks, skumfidus og chokolade - hvilket kaldes S'mores.

Denne tærte udspringer af denne kombination.

Det er en lækker og nem tærte at lave. Dog skal man vær forberedt på nogle meget klisteret skumfiduser! Vær derfor varsom når du skærer kagen ud!

Opskriften er fundet på: http://sallysbakingaddiction.com/2013/05/06/smores-brownie-pie/

{In English: you can find the recipe on this webpage :)}

Ved omregning fra cups til dl: 1 cup = 2½ dl.

Bund:

12 digstive kiks
6 spsk smør
1/3 cup sukker

Brownie:

10 spsk. smør
1 1/4 cup sukker
3/4 cup + 2 spsk. kakao
1/4 tsk. salt
1/2 tsk. vanilje
2 æg
1/2 cup mel
25 skumfiduser {eller bare til tærten er dækket}

Vejledning:

Start med at opvarme ovnen til 165 grader

Lav bunden: knus kiksene i en blender og bland det med smør og sukker. Tryk massen ud i en tærteform og stil formen til side.


Smelt smør, sukker, kakao og salt i en gryde. Lad det smelte indtil det er glimter - lad det endelig ikke blive for varmt!

Bland vanilje i og bland et æg af gangen i blandingen. Tilsæt derefter mel og rør indtil dejen er godt blandet.

Hæld dejen over i tærteformen og bag tærten i 28 min.




Efter 28 min, lægger du skumfiduserne over tærte og sætter den ind i ovnen igen. Hold øje med tærten, da skumfiduser brændt på ikke smager godt! Det kan tage mellem 1-5 min før skumfiduserne er tilpas gyldne.

Når skumfiduserne er gyldne, tages tærten ud og køles af inden den serveres.

Tærten går usædvanlig godt med kaffe, da den er lidt sød.

God fornøjelse!