mandag den 11. juni 2012

Grill, fodbold og hygge

Midt i al min eksamenslæsning er der heldigvis også plads til at være sammen med venner om aften. Lørdagen blev brugt på henholdvis en eksamen, lidt bagning og en rigtig hyggelig fødselsdagsfest!

Der er ikke noget bedre end at komme til en fødselsdagsfest og blive omfavnet og omgivet af venner, i det tilfælde at man ikke lige synes at eksamen var gået så godt.. (Det var mit tilfælde..)

Men humøret blev opløftet en del med hygge, et festmåltid af en middag og en sejr til Danmark over Holland!

Mit bidrag til festmåltidet var et spansk bondebrød med soltørret tomater. Det var dog kun et blandt mange utrolige lækkerier!

Opskriften på et brød:

400 g hvedemel
100 g fuldkornshvedemel
3 dl vand
20 g gær
1 tsk. salt
3 spsk. olivenolie
1 glas soltørret tomater i skiver
(Findes i Amo's bagebog nr. 2)
Fremgangsmåde:

Opløs gæren i lunkent vand. Tilsæt mel, salt, olie og tomater og ælt dejen godt sammen. (Den vil være meget fedtet pga. tomaterne)Lad dejen hæve lunt og tildækket i ca. 40 min.
Slå dejen ned og form et stort rundt brød.
Drys med mel og lad brødet hæve, lunt og tildækket i ca. 40 min. Skær evt. mønster i overfladen - det ser som regel fancy ud:)
Bag brødet ved 225 grader i ca. 20-25 min.

Resultatet kan se således ud:

Og det lange bord med alverdens godbider

God fornøjelse med de soltørrede tomater:)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar