fredag den 22. juni 2012

Uimodstålige SCONES

Denne opskrift er nem og er stort set elsket af alle der får lov til at smage :)
Scones der slet ikke er til at stå for!

fredag den 15. juni 2012

the famous COOKIE

Dagens indlæg kommer til at handle om den klassiske vinder: the COOKIE!

Skal man bage lidt lækkert, vil denne (næsten) altid garantere et sikkert resultat og begejstring. Mit formål med at bage dem denne gang, var for at afslutte en hyggelig aften med venner. De fleste kan som regel altid lige spise en enkelt cookie :)

Opskriften som her følger er den oprindelige, for at gøre tingene til sine egne må man jo ændre lidt på dem.. Og derfor afviger Mettes COOKIES en lille smule fra opskriften. Men som en trylle kunster, afsløre man vel ikke sine bedste tricks?

I det tilfælde at I ikke kan læse opskriften fra min (lidt seje) opskriftsbog kommer den her:

Opskrift til ca. 12 småkager:

75 g. smør
100 g. sukker
50 g. brun farin
1 æg
150 g. mel
1 tsk. vaniljesukker
½ tsk. natron
½ tsk. salt
100 g. mørk chokolade

Først smeltes smørret og blandes med sukkeret. Derefter tilsættes æg og brun farin. Mel, vaniljesukker, natron og salt blandes i. Hermed har man grunddejen, derefter kommes chokolade eller nødder i.
Småkagerne formes med to skeer:

Småkagerne bages ved 175 grader i ca. 12 min. Alt efter hvor hårde eller bløde man ønsker at de skal være. Og slut resultatet kan blive:

God fornøjelse med at forsøde tilværelsen lidt :)

mandag den 11. juni 2012

Grill, fodbold og hygge

Midt i al min eksamenslæsning er der heldigvis også plads til at være sammen med venner om aften. Lørdagen blev brugt på henholdvis en eksamen, lidt bagning og en rigtig hyggelig fødselsdagsfest!

Der er ikke noget bedre end at komme til en fødselsdagsfest og blive omfavnet og omgivet af venner, i det tilfælde at man ikke lige synes at eksamen var gået så godt.. (Det var mit tilfælde..)

Men humøret blev opløftet en del med hygge, et festmåltid af en middag og en sejr til Danmark over Holland!

Mit bidrag til festmåltidet var et spansk bondebrød med soltørret tomater. Det var dog kun et blandt mange utrolige lækkerier!

Opskriften på et brød:

400 g hvedemel
100 g fuldkornshvedemel
3 dl vand
20 g gær
1 tsk. salt
3 spsk. olivenolie
1 glas soltørret tomater i skiver
(Findes i Amo's bagebog nr. 2)
Fremgangsmåde:

Opløs gæren i lunkent vand. Tilsæt mel, salt, olie og tomater og ælt dejen godt sammen. (Den vil være meget fedtet pga. tomaterne)Lad dejen hæve lunt og tildækket i ca. 40 min.
Slå dejen ned og form et stort rundt brød.
Drys med mel og lad brødet hæve, lunt og tildækket i ca. 40 min. Skær evt. mønster i overfladen - det ser som regel fancy ud:)
Bag brødet ved 225 grader i ca. 20-25 min.

Resultatet kan se således ud:

Og det lange bord med alverdens godbider

God fornøjelse med de soltørrede tomater:)

fredag den 8. juni 2012

Startskuddet!

Nu lyder startskuddet til lancering af en ny blog!

Efter i noget tid at have drømt om at have en blog hvor opskrifter og billeder bliver lagt ud til andres glæder, tager jeg i dag skridtet!

Da min samling af opskrifter og lyst til at prøve nye ting kun vokser med tiden, ser jeg denne blog som et værktøj til at kunne dokumentere hvilke projekter der er gode og dem der er knap så gode..

kort om mig selv: jeg er 22 år, elsker kage og brød (giver lidt sig selv..), nyder at bage for at glæde andre og nyde duften af hjemmebag!

Mettes bagehjørne har i dag set lyset for første gang!

Det kan ske at der måske også kommer en lille historie til hvert projekt/bagværk.. Hvem ved?

Dagens projekt: Banankagen der fik mig omvendt!

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg elsker kager, men der er dog enkelte kager jeg ikke nyder lige så højt som andre. Sådanne et eksempel var banankagen. Men efter at have arbejdet på et soldaterhjem i Skive, fik jeg fornøjelsen af at smage en banankage der fik mig på andre tanker!

Opskriften på en kage på ca. 18 skiver:

3 æg
170 g. sukker
2 tsk. vanillesukker

125 g. mel
1 tsk. bagepulver
100 g. smeltet smør
1 banan

Først sættes smøret til at smelte, imens piskes bananen med et piskerisk og hældes i en skål for sig. Æg, sukker og vanillesukker piskes rigtig godt sammen - for at skabe en så luftigt kage som muligt! Mel og bageoulver vendes forsigtigt i æggemassen, og derefter bananen og til sidst smøret. Det hele bages i en 175 grader varm ovn i ca. 55 min.

For lige at sætte prikken over i'et falder det som regel i god jord at hakke lidt mørkt chokolade ud over..


Over and out for det første indlæg:)