mandag den 9. juli 2012

Grove hveder


Selvom det måske er uden for sæson er disse hveder bestemt værd at prøve! Og måske netop nu hvor vi har haft dage med regnvejr, giver nybagte eller lune hveder muligheden for at hygge indenfor mens regnen hærger udenfor. (Det lyder slet ikke som en sommerdag i juli måned!) Så på trods af regn, kan man ty til solsikkekerner for at bringe lidt sommer frem ;)

Det er en sand fornøjelse at spise disse nybagte og ristet, da smagen af ristet solsikke kerner rigtig kommer til sin ret.


Opskriften på 13 hveder: (Fra Amo's bagebog 2)

500 g. hvedemel
50 g. fuldkornsmel
60 g. solsikkekerner
100 g. margarine
50 g. gær
1 æg
3 dl. vand
1 spsk. sukker
1 tsk. salt
½ tsk. kardemomme

Først skal solsikkekernerne ristes:
Derefter skal kernerne knuses. Opløs gæren i lunken vand og tilsæt de øvrige ingredienser. Ælt dejen til den er ensartet og lad den hæve i ca. 30 min.

Slå dejen sammen og tril den ud til en lang pølse og del dejen op i lige store stykker. Vurdere selv hvor store hveder du gerne vil have.
Form bollerne og lad dem hæve i ca. 30 min. Bage dem derefter ved 220 grader i ca. 20 min. Del hvederne når de er afkølet og rist dem i ovnen i ca. 12 min. Denne sidste tur i ovnen er med til at fremhæve smagen af de ristede solsikkekerner.
Så velbekomme og god fornøjelse med at skabe hygge ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar