onsdag den 12. marts 2014

Cheesecake med blåbær {New York Style - again..}

Da Oscarfeberen var over os alle {eller i hvert fald over nogle af os...} Gav det mig en meget god anledning til at diske op med en kage lidt udover det sædvanelige..

En blåbær cheesecake, er bestemt al umagen værd. Altid;) Og denne portion viste sig at være rigeligt til de personer vi blev.

Det er måske ikke en kage, man skal have for mange stykke af, men en kage hvor man nemt kan nyde et lille stykke - med stor fryd!

Opskriften er taget fra "a piece of cake" af Leila Lindholm. Hvilket er en bog der klart kan anbefales ;) {Så nu har jeg også udvidet med boganmeldelser..}

Til en cheesecake tager man:

300 g. digestive kiks
150g. smør

600 g. neutral flødeost
2½ dl. cremefraiche
1 dl.  sukker
1 dl. majsstivelse
2 tsk. vaniljesukker
3 æg
1 dl. piskefløde
200 g. hvid chokolade
125 g. blåbær

Først start med at varme ovnen op til 175 grader.

Knus kiksene med en kagerulle, og bland det med smeltet smør.
Tryk derefter blandingen ud i din springform og bag bunden i cirka 10 min. Derefter skal den køles af.


Imens kan du piske cremefraiche og flødeost sammen i en skål. Tilsæt sukker, majsstivelse og vaniljesukker. Imens du rør kan du tilsætte et æg af gangen og slut af med at tilsætte fløden.



Den hvidechokolade skal du smelte over et vandbad, når den er smeltet blander du det i fyldet.

Hæld nu fyldet over bunden, som er forbagt og slut af med at drysse de vaskede blåbær over kagen.

Kagen skal bages midt i ovnen i ca. 40 min. Du kan evt. lægge et stykke folio over, for at forhindre at den bliver meget gylden. Selv var det ikke noget problem for mig.

Efter 40 min. slukker du bare for ovnen og lader kagen stå yderligere i 30 min.

Den nydes ekstra godt, når den har stået i køleskabet et stykke tid :)

God fornøjelse!

1 kommentar: