Når livet giver dig citroner, så lav limonade {eller citrontærte..} Når liver så giver dig squash, hvorfor så ikke lave en squash kage?
For at gøre en kort og ikke særlig spændende historie, endnu kortere; så stod jeg med en squash tilovers. Og kommer du til at stå i en lignende situation, kan jeg kun varmt anbefale denne opskrift til dig!
Ved at blande squash, gulerødder og æblemos sammen får du et helt fantastisk resultat! Du bliver faktisk nød til at prøve den, for at forstå hvorfor hvad jeg mener;)
Opskriften er fundet på denne side: http://www.cookingclassy.com/2014/02/carrot-zucchini-bread/
Til en kage:
7,5 dl mel
1½ tsk bagepulver
3/4 tsk natron
3/4 tsk salt
1 3/4 tsk kanel
1/4 muskatnød
1,8 dl brun farin
1,8 dl sukker
1,25 dl olie
6 spsk æblemos
3 æg
1½ tsk vaniljesukker
ca. 3,5 dl finrevet gulerødder
ca. 3,5 dl revet squash
Man tager:
Start med at tænde ovnen på 180 grader. Smør og ryst mel rundt i formen, så den er klar.
I en skål bland mel, bagepulver, natron, salt, kanel og muskatnød sammen.
I en anden skål bland farin og sukker sammen. Tilsæt olie, æblemos, æg og vanilje og rør det godt sammen. Bland gulerødder og squash i sukkerblandingen.
Tilsæt nu hele melblandingen og bland dejen godt rundt. Bland dejen sammen ved at "folde" melet ind.
Hæld nu blot dejen i formen og bagi ca. 35-40 min. eller indtil at den er gennembagt.
Alternativt kunne man lave en flødeostglasur til, men kagen er {efter min mening} storslået i sig selv!
Værsgo!
Af erfaring ved jeg at du skal skynde dig at sikre dig et stykke! Min kage forsvandt på næsten ingen tid!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar