Derfor ville jeg forkæle nogle herlige mennesker med disse vidunderlige muffins!
Til forskel fra en tidligere givet opskrift, følger der her en lille topping med, som sætter prikken over i'et! Prøv det, og du vil forstå, hvad jeg mener.
Yderligere udvider vi dagens indlæg med nogle få tips.
Og sidst men ikke mindst, kagerne her består mest af grahamsmel.. Mon ikke det kan hjælpe lidt på {den dårlige} samvittighed?
Tips til bagning af muffins:
*For at få høje muffins, være ikke bange for at fylde formene helt op!
*Du kan hjælpe højden på vej, ved at bage kagerne ved høj varm først og efter 5 min. skrue lidt ned. {Det er gjort I denne opskrift}
*Jo tykkere dejen er, jo højere bliver muffins! Men sørg for ikke at røre for meget i dejen!
Både tips og opskrift er fundet på:
http://sallysbakingaddiction.com/2012/05/14/sky-high-apple-pie-muffins/
Til 12 muffins:
7,5 dl. grahamsmel {evt. lidt hvedemel for at de ikke så blive for grove..}
1½ tsk kanel
2,5 dl mælk
1,25 dl brun farin
0,7 dl cremefraiche
0,5 dl olie
0,7 dl sukker
2 æg
3½ tsk bagepulver
½ tsk salt
1/8 tsk natron
5 dl æblestykker
Topping:
0,7 dl brun farin
2 spsk mel
2 spsk havregryn
½ tsk kanel
2 spsk smør
Sådan gør du:
Tænd først ovnen på 220 grader.
Start med at lave topping til muffins. Bland alle ingredienser sammen, og stil skålen til side.
I en anden skål bland mel og kanel, stil også denne til side.
I en ny skål blander man mælk, sukker, cremefraiche, olie, æg, bagepulver, natron og salt.
Forsigtigt vender man melblandingen ned i skålen med mælk. Rør kun indtil det hele er blandet sammen.
Bagefter tilsættes æbleternene, der også vendes i dejen.
Fyld nu muffins formene op, og slut af med at drysse noget af topping over hver muffin.
Bag ved 220 grader i 5 min, skru derefter ned til 180 grader for de sidste 15 min. eller til de er gyldne.
Æble muffins kan med fordel nydes med cremefraiche :)
God fornøjelse!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar