tirsdag den 19. februar 2013
Æble-cheesecake, tja hvorfor ikke?
Nu ligger landet jo sådan at når man får besøg, bliver man nød til at kræse lidt om sine gæster.. Derfor besluttede jeg mig for at bage en Æble-Cheesecake for at sørge godt for mine gæster. Og det blev et HIT! Derfor giv dig endelig i kast med denne opskrift - den er ikke så svær og resultatet er så godt at du bliver næsten helt salige..
Man tager:
Til dej:
250 g mel (eller lidt havregryn for at give bunden lidt mere crunch)
125 g brun farin
100 g fint hakkede mandler
200 g smør
Til fyld: 500g flødeost naturel
125 g sukker
2 æg
Topping:
3 dl æblemos
25 g ristet mandelflager
Start med at tænde ovnen på 175 grader. Derefter blander du mel, sukker, mandler og smør sammen til en smuldret masse. Gem ca. 2 dl som skal bruges senere til toppingen.
Tryk resten af dejen ned i en smurt springform eller bradepande.
Bag bunden i ca. 12 min.
Imens laver du ostemassen. pisk flødeost, sukker og æg sammen til en glat masse. Smør derefter massen udover den varme bund og bag i 15 min.
Efter de 15 min. tager du kagen ud af ovnen og lægger ca. 3 dl. æblemos på og drysser det smuldre du har gemt ude over kagen. Til sidst drysser du de ristet mandelflager ud over kagen.
Bag i 15 min.
Derefter skal cheesecaken hvile i køleskabet i mindst 3 timer inden du serverer den.
God appetit og nyd resultatet, og lad være med at tænke på at flødeosten sætter sig. Du kan jo bare rejse dig op bagefter ;)
(Tak til gæsterne for den kommentar!)
God fornøjelse!
Joh 3,16
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar