fredag den 17. august 2012

AMERIKANSKE PANDEKAGER

Ja, så er der blevet lavet noget bagværk på den anden side af Atlanterhavet. Vi har været så heldige at booke os ind på et Hostel der både tilbyder gratis havregryn, øl og pandekager 24/7 all you can eat! Og selvfølgelig kunne man være fristet til at tro at det er blevet udnyttet til den store guldmedalje, men der må jeg nok skuffe jer, og fortælle at vi kun har brugt det en gang.

Dog vil jeg sige at grunden til at jeg holder mig lidt tilbage skyldes frygt for at komme ud på en glidebane eller at ødelægge mit forhold til pandekager. Og det er der jo ingen som ønsker!

Men i hvert fald, så fik Maria og jeg lavet en god portion pandekager og de smagte fantastiske. Og her kommer fremgangsmåden:

Man tager en......
 portion færdigblandet pandekagemix efter behov og...
bland det med vand til den ønskede konsistent.
Derefter er det simpel pandekage-bagning. Hvor man selvfølgelig skal sørge for ikke at brænde pandekagerne på. Og tro det eller ej, men det første pandekage blev faktisk slet ikke mislykkes. (Hvilket uden tvivl skyldes at panden blev varmet godt op, inden dejen kom på.)

Og Wola! Ægte Amerikanske pandekager!
Der selvfølgelig skal nydes med en god portion sirup!


Hvad mere skal man sige, udover at det selvfølgelig smagte rigtig godt! Og ja, vi har det begge rigtig godt herover. Ser hver dag en masse spændende ting, som man kun troede eksisterede i film..
Det har været en god rejse herover, omend den var lidt lang.
Indtil videre har vores ophold været præget af boligsøgning. Og det har bestemt ikke været sjovt altid. Men det ser ud til at vi nu har fundet en løsning på det. Og I skal nok høre mere inden alt for længe!

Men over and out from the big US!

Love Mette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar